http://vittrupnielsen.dk/wp/?p=304

Tillykke med KCast, det lyder godt, og jeg glæder mig til den næste.

God Vind Fremover.

Grann: Det er taget til efterretning. Jeg har selv sådan et ‘for langt til at være en snaps, for kort til at lave kaffe’-forhold til den. Måske burde vi nuppe en lille KommunikationsCastTjek07-undersøgelse omkring længden til at afgøre det.

Jeg står altså af på ex For Immediate Release, der af og til varer over halvanden time. Hvis der er så meget at snakke om, så del det op i mindre bidder, så man bare kan hente det, man er interesseret i…

Et par tanker: Min mor lærte mig, at modtog man et brev, så besvarede man med et brev. Modtog man en telefonopringning, så ringede man tilbage. Blev man inviteret på middag, så inviterede man igen. Den var fin for nogle år siden, men i dag har vi ikke alle adgang til alle medier.

Emme og jeg forventer ikke, at de der vil tale med os går ud og køber en mikrofon, finder ud af hvordan en audio-editor virker og derefter finder et sted på nettet at lægge filen. Men det ville jo heller ikke løse synkronitetsproblematikken (som jo også er gældende for blogs og skriftlig kommunikation i øvrigt, måske undtaget chat, hvis man sidder klistret til skærmen).

Vi er enige om, at den mest impulsive samtale kommer, når man sidder overfor hinanden. Vi valgte at lave et podcast netop fordi der sker ting, når det er NU – og ikke om lidt. Skulle vi lave en audiokommunikation, der inviterede til live dialog med andre end Emme og jeg, så skulle vi streame et live-program hver søndag aften kl. 20 (vi kan jo sagtens hamle op med DR Drama). Så kunne vi lade kommentatorer ringe direkte ind, når de var uenige eller ville korrigere os. Men vi kunne jo pga. tidsnød ikke lade 50 kommentatorer igennem på 15 minutter. Så vi ville skulle udvælge de ”interessante” kommentarer, nøjagtig som man gør på radio. Da jeg lavede morgenradio for nogle år siden, havde vi 500 opkald til studienummeret i timen. Vi havde tid til at tage 2-3 stykker igennem. Ikke særligt demokratisk. Og udvælgelsesprocessen var benhård; god, tydelig stemme, overskud, en god historie, evne til at skære til benet, humor etc. Vi kunne f.eks. også lave Emme & Mikkels Forsamlingshus og invitere 50 gæster. Men begge dele lader sig, af flere årsager, ikke gøre.

Så set fra denne side af mikrofonen er denne skriftlige kommentarfunktion faktisk et særdeles godt kompromis. Alle kan byde ind. Emnerne kan fortsætte og guderne skal vide, at man kan komme med mange solide pointer, som vi end ikke har strejfet i vores snak. Jeg har selv adskillige, som først dukker op dagen efter; det, at tiden går og man kan formulere sin pointe og sine argumenter, fremfor at få stukket en mikrofon i munden og få 30 sekunder til at byde ind med en mening, har også sine fordele.

Alene det, at du lægger en kommentar, tager jeg som en kompliment til podcastet. Det bliver ikke opfattet som kritik, men som interesse. Så byd altid gerne ind!

Vi har talt meget om længden; skal det være noget man hører på sin computer (og derfor skal det være kort) eller er det noget man får hentet ned på sin ipod (så skal det være længere), og vi er foreløbig endt lige midt i mellem. Dog også fordi vi planlægger at optage det ugentligt, uden særlig meget forberedelse og med begrænset efterarbejde – det skal ikke være en tidsrøver.

Og vi skal passe på ikke kun at brokke os over dårlig kommunikation :) Selv guderne skal vide, at der er masser at tage fat på.

Jeg forestiller mig, at når vi har fået rutinen på kcast, så skal det gerne være sådan, at man kan følge med uden at være garvet blogger! Lige nu forudsætter vi måske lidt for meget viden?

Tak for jeres kommentarer, vi bliver bedre af dem.