KommunikationsCast

- et ugentligt podcast om kommunikation


  • KommunikationsCast er et ugentligt podcast, der handler om kommunikation. Det bliver præsenteret af Katrine Emme Thielke og Mikkel Westerkam.

    Læs mere om KommunikationsCast

  • KommunikationsCasts ekspertpanel byder hver uge på skarpe holdninger, kontante meninger og rappe bemærkninger om alt fra medier til kommunikation.

    Læs mere om eksperterne

  • Vi har fået vores helt egen hotline. Her kan du indtale tips til emner, vi bør tage op. Eller din mening om et af de emner, vi har talt om. Ordet er dit på 2477 8605 [...]

    Læs mere om næste uges podcast
  • KommunikationsCast # 55 13. april 2008 20:30
    Tags: danmarks radio, dr, kommunikationscast, montage, p1, Podcast, public service, radiofonisk selskab

    Den, hvor Katrine og Mikkel taler med Radiofonisk Selskab, der er startet af en gruppe tidligere DR-medarbejdere. Selskabet har til formål at bevare og forny radiomontagen, mens DR lukker ned for den. Vi taler med P1’s chefredaktør om, hvorfor der skal spares på netop dét område. Medieekspert Patrick Damsted kommer med en kommentar til besparelsen, mens der graves dybt i Kcasts lydeffekt-arkiv for at krydre ugens podcast med lidt ekstra lyd i ægte montage-ånd.

    KommunikationsCast er et ugentligt podcast, der handler om kommunikation. Podcastet bliver lavet af Katrine Emme Thielke og Mikkel Westerkam.

    Du kan abonnere på KommunikationsCast vha. et af de feeds du finder her, f.eks. direkte til din iTunes eller du kan downloade podcastet som MP3-fil her [varighed: 58´28, ca. 53,6 MB].

    Du kan også lytte i playeren her:

    Links relateret til podcastet:

    -> Besøg Radiofonisk Selskab.
    -> Lyt til Christian Stentofts montage-klassiker ‘Afslag på et kys‘.
    -> Besøg P1-chefredaktør Anders Kinch-Jensens blog.
    -> Læs mere om Kcasts medieekspert Patrick Damsted.

    Denne udgave af KommunikationsCast indeholder klip fra Radiofonisk Selskab.

    Din vurdering af podcastet:
    1 podstjerne2 podstjerner3 podstjerner4 podstjerner5 podstjerner (3 stemmer, gennemsnit: 2.67 ud af 5)
    Loading ... Loading ...


    11 kommentarer


    Jan Karlsbjerg

    14/04/08 kl. 07:11

    På den ene side, og på den anden side…

    På den ene side synes jeg I brugte alt for lang tid på Anders1 fra Radiofonisk Selskab der græder i sit øl over at hans dejlige tjans blev cuttet og over at de dumme chefer er så dumme.

    På den anden side var det en interessant illustration af politik og argumentation: Chefen (Anders2) kunne rapportere at der altså skulle skæres et eller andet sted; at han var den voksne der skulle skære; og han kunne argumentere med at det ikke engang var et spørgsmål om “A eller B” men derimod “A eller 8*B”. (Og den påstand fik så lov til at stå uimodsagt; game over for Anders1)

    Sammenligningen med den (alt for dyre) lokale købmand er lige i øjet. Når det kommer til stykket er der ikke mange der gider give radioen så meget opmærksomhed som en radio montage kræver. (Hvis Emme ikke kan følge med i en lydbog mens hun kører bil, hvornår skulle hun så næsten ha’ opmærksomhed nok til overs til at lytte til en radio montage?).

    anders1

    14/04/08 kl. 07:42

    er ked af, hvis jeg lyder som jeg synes alle cheferne i DR er dumme(det er de selvfølgelig ikke, men de var i en umulig SITUATION og så tager man de beslutninger man kan) og at jeg græder i min øl(det var nu kaffe) - selvom jeg selvfølgelig ER ked af min og 500 andre DR-folks tjans blev cuttet, har det også åbnet nogen nye muligheder.
    Dem ser jeg frem til, lallende optimist som jeg er - så må jeg arbejde på at komme op af øllen.
    Hep fra Anders1 og hav en god dag.

    Public service at mashup

    14/04/08 kl. 07:59

    [...] public service. Byd gerne ind med dine meninger, vinkler og idéer i kommentarsporet her eller på KommunikationsCasts blog. Er det første gang du besøger mashup.dk, så start her. Husk at tilføje RSS-feedet til din [...]

    anders1

    14/04/08 kl. 08:31

    og jøsses hvor taler jeg dog hurtigt…

    emme

    14/04/08 kl. 10:48

    Det hører lige med, at jeg faktisk heller ikke kan køre bil.. det jeg mente var, at når jeg lader min transportere af diverse kørertøjer, så har jeg svært ved at holde koncentrationen på ret meget andet end muzak.
    Men måske er det et spørgsmål om vane; jeg kan sidde i et lokale fuld af larm og læse en bog, en evne jeg har trænet op siden jeg lærte at læse og begyndte at få en masse larmende søskende. Radio med tale kræver mindst ligeså meget opmærksomhed som en samtale eller som at læse en bog.
    Det var en meget omstændelig måde at sige, at min opmærksomhed ikke er skadet hele vejen rundt, og at det kræver en del af høre montage.

    Jeg hørte halvdelen af “Afslag på et kys” i går aftes og det var virkelig godt! Nu mangler jeg bare at få gravet “Jul på forsorgshjemmet” frem, så er min montage-lykke gjort.

    emme

    14/04/08 kl. 10:50

    Og så til Anders1 og Jan: jeg synes man kunne spore ærgelse i begge lejre, og jeg opfattede det ikke som at Anders1 synes cheferne var dumme. Derimod er DR-situationen generelt lige til at tude ned i latten over.

    Jan T

    14/04/08 kl. 21:38

    Jeg har fulgt med på det Radiofoniske RSS feed siden selskabet blev sat i søen, og bortset fra en 3-minutters intro tilbage i januar/februar er der ikke sket noget. Jeg frygtede derfor at projektet var dødfødt - og skulle faktisk lige til at slette abonnementet fra min iTunes, da ugens KCast dukkede op her til morgen og fornyede tillidden. Tak for det.

    Jan Karlsbjerg

    15/04/08 kl. 04:01

    Min bemærkning om de dumme chefer skyldes kommentaren om at kulturen i ledelsen er anti-intellektuel (at man hellere må ha’ læst een bog for lidt end een for meget).

    Denne diskussion minder mig i øvrigt om en aktuel diskussion herover hvor Canadian Broadcast Corporation har bestemt sig for at skære ned i den klassiske musik. Der er nogle få, men meget højtråbende personer (heriblandt et par af mine venner) der nærmest synes det er kulturmord. Ud over de umiddelbare egoistiske klager (nu kan de ikke længere så nemt selv høre varieret klassisk musik), så er der en del begrundelser på kulturens og fremtidens vegne: tænk nu hvis den næste generation vokser op uden at høre det samme musik som de hørte.

    Adam

    15/04/08 kl. 13:21

    Glæder mig at høre at Emme nu har hørt “Afslag på et kys”. Det virkede lidt under-researchet, at lave en udsendelse om radiomontage - uden sådan set at have hørt en montage.

    Og i forhold til DR’s erstatning for montagerne - nemlig de små 15-minutters reportager - så er der et par ting jeg ikke forstår:

    - Hvordan kan det fremlægges som en nyskabelse. Der har da i mange år på p1 været små korte reportager fra det virkelige liv. Tidligere hed de f.eks. Danmarksbilledet (http://www.dr.dk/P1/Danmarksbilleder/Udsendelser/20050912124612.htm)

    - Hvordan kan man kalde en sådan reportage for en erstatning for montagen? Det svarer vel til at vi sagde at nu har vi ikke råd til at lave spillefilm i Danmark længere, så vi laver kun tv-serier (sammenligningen har sikkert nogle bløde punkter - men you get the point).

    Tak for en god podcast

    emme

    21/04/08 kl. 09:38

    Jeg var ret sikker på, at jeg vidste hvad en radiomontage var - og da jeg hørte ‘Afslag på et kys’ blev jeg nogenlunde bekræftet i det. Jeg troede dog, at montager også kunne være fiktion.

    Men ja, klart underresearchet.

    mashup - Public service

    20/08/08 kl. 10:11

    [...] public service. Byd gerne ind med dine meninger, vinkler og idéer i kommentarsporet her eller på KommunikationsCasts blog. Skrevet: 14.04.2008 Kategori: kommunikation, medie, podcast Tags: dr, kommunikation, [...]


    Skriv en kommentar

  • Abonnér

    Det er let og gratis at abonnere. Ved at abonnere får du hver uge seneste KommunikationsCast leveret til dit foretrukne program. >>Læs mere

    • Forside
    • Feeds
    • KcastMobil
    • Næste uge
    • K-skolen
    • Om
    • Eksperterne
    • FAQ
    • Facebook
    • Flickr
    • Arkiv
    • Lydarkiv
    • Kontakt
    • Log in

© 2008 Katrine Emme Thielke og Mikkel Westerkam - Hjælp til website givet af Søren Hugger Møller - KommunikationsCast bruger WordPress